Spørgsmål og svar
(FAQ)

Booking og betaling

Hvordan betaler jeg for min booking?

Når du booker dit ophold, modtager du en bookingbekræftelse på mail. Samtidig får du et betalingslink, hvor du kan betale med blandt andet kort eller bankoverførsel.

Har du ikke modtaget bookingbekræftelsen, er du meget velkommen til at kontakte os på +45 4018 17 26 eller sende en mail til info@klithjembadehotel.dk

Hvor finder jeg jeres handelsbetingelser?

Du finder vores handelsbetingelser på vores hjemmeside enten ved at søge på handelsbetingelser i søgefeltet eller ved at scrolle ned til bunden af siden.

Ankomst og ophold

Hvornår kan man tjekke ind og ud?

Tjek ind:
Det er muligt at tjekke ind fra kl. 16.00

Tjek ud:
Du bedes tjekke ud senest kl. 11.00

Er der WiFi?

Ja, der er gratis WiFI på Klithjem Badehotel.
Kode: VejersStrand

Skal vi selv medbringe sengelinned?

Nej, ved indtjekning er der redt op, og både sengelinned og håndklæder er inkluderet.

Hvor langt er der til stranden?

Klithjem ligger næsten lige ved stranden. Det tager omkring 5 minutter at gå derned. Fra nogle af værelserne har du en dejlig havudsigt.

Er hotellet handicapvenligt?

Klithjem Badehotel er et mere end 100 år gammelt badehotel. Størstedelen af værelserne er på førstesal og der er desværre ingen elevator. Der er dog værelser i stueetagen, hvor der dog er et enkelt eller to trin.

Er der åbent hele året?

Klithjem har desværre ikke åben hele året rundt.
Se vores åbningstider her

Er der daglig rengøring på værelset?

Der vil dagligt blive soigneret på værelserne (tømt skraldespande, redt sengen, let støvsugning efter behov, nye håndklæder efter behov, let overtørring af overflader) Såfremt man har hund på værelset, skal denne være ude af værelset, hvis der skal soigneres.

Faciliteter

Er der en restaurant?

Ja, der er en restaurant på Klithjem.

Halvpension er inkluderet i alle ophold og serveret morgenmad samt 3 serveringer til aften serveres i restauranten.

I restauranten er der også åbent til frokost og eftermiddagskaffe. Her er der åbent for gæster udefra.

Se åbningstider her

Hvor kan man spise frokost?

Frokost er ikke inkluderet i opholdet, men det er muligt at købe en let frokost i restauranten eller prøve en af caféerne i Vejers by.

Findes der wellness på hotellet?

Der findes desværre ikke wellness på hotellet.

Klithjem Badehotel og Hvidbjerg Strand Feriepark i Blåvand er en del af Hvidbjerg Collection. Det er derfor muligt at besøge Kurbad og Wellness i Blåvand. Læs mere her

Kan man oplade sin elbil?

Der er endnu ikke ladestation ved Klithjem Badehotel, men der er en ladestation i Vejers by ikke langt fra hotellet.

Kan man leje cykler, MTB eller e-bikes?

Ja, det er muligt at leje cykler hos os. De udlejes af Blåvand Bike, som vi samarbejder med. Disse skal lejes på Vejers Strand Camping og ikke igennem hotellet.

Mad og kost

Hvad gør man i forhold til allergener?

Vi tager allergener alvorligt og i bedes derfor kontakte os på forhånd, så vi kan sørge for de rette forhold. Er man fx. Allergisk overfor hund skal man ikke være booket ind på værelserne på stueplan, da disse er hundevenlige. Er det fødevareallergi vil vi justere maden efter den type allergi der skulle være.

Kan man få vegetariske eller veganske retter?

Det er ikke altid en selvfølge at der er vegetariske/Veganske retter på menuen eller på frokostkortet – men ligesom allergener tager vi højde for ønsker om mad uden animalske produkter. Kontakt os på forhånd.

Børn og kæledyr

Må man have børn med?

Børn er desværre ikke velkomne på hotellet, da det er et adults only hotel og gæster skal være 16 år +. Ønsker man en ferie med børn, kan Hvidbjerg Strand i Blåvand være et godt alternativ med bl.a. badeland og legeland.

Må man have hund eller andre kæledyr med – og koster det noget?

Det er muligt at have hund med på hotellet, da vi har enkelte værelser med egen indgang. Dette koster et mindre ekstra gebyr. Læs mere her

NOTE: Det er ikke tilladt at tage sin hund med inde på selve hotellet (Restaurant og Lounge)

Praktisk information

Hvad er receptionens åbningstider?
Hvor finder man en hjertestarter, hvis uheldet er ude?

Der er en hjertestarter ved:

Vejers Strand Erhvervsforening
Vejers Havvej 72, 6853 Vejers Strand
Tilgængelig døgnet rundt
Placering: Opsat ved Strandgalleriet

Vejers Strand Erhvervsforening
Vejers Sydstrand 3, 6853 Vejers Strand
Tilgængelig døgnet rundt

Vi har glemt noget hos jer – hvad gør vi?

Har I glemt noget hos os, bedes I kontakte os hurtigst muligt. Send gerne en mail med en beskrivelse af, hvad I har glemt, og hvor I har glemt det. Finder vi jeres ting, sender vi dem gerne til jer mod et gebyr.

Find kontaktoplysninger her

Oplevelser i området

Hvordan finder man rav ved Vesterhavet?

Den bedste chance for at finde rav er efter en storm, hvor havet har skyllet tang og småting op på stranden. Kig især i tangbælter langs vandkanten. Rav er let og kan ofte findes sammen med tang og små træstykker. En god tommelfingerregel er at gå langs stranden tidligt om morgenen eller efter blæsevejr.

Hvor er der flest bunkers ved Vesterhavet?

Langs Vestkysten findes der mange bunkers fra Anden Verdenskrig. Nogle af de steder med flest bunkers er blandt andet ved Blåvand, Vejers Strand og omkring Hanstholm. Her kan man stadig se mange af dem ligge i klitterne eller ude på stranden.

Hvor kan man køre ned på stranden?

Ved flere strande langs Vestkysten er det muligt at køre i bil direkte på stranden. Det gælder blandt andet ved Vejers Strand, hvor der er nedkørsel til stranden.

Husk altid at holde øje med skilte og lokale regler for kørsel på stranden.

Er det muligt at vinterbade?

Ja, Ved Vejers Strand er det muligt at vinterbade. Havet er åbent hele året, og mange nyder et hurtigt dyp i de kolde måneder. Husk at tage hensyn til vejr og strømforhold og gerne bade sammen med andre.

Intet svar?

Jeg kan ikke finde svar på mit spørgsmål?

Kan du ikke finde et svar på dit spørgsmål er du meget velkommen til at skrive på Info@klithjembadehotel.dk, så vil vi prøve at hjælpe dig.

Klithjem Badehotel åbner 17. juni — Book herKlithjem Badehotel åbner 17. juni — Book her