Et lille badehotel i Jylland for jer, der søger ro, natur og tid til hinanden ved Vesterhavet.
På Klithjem er ferien enkel - ikke fordi, der mangler noget, men fordi der er tid til de små glæder. Morgenmad i roligt tempo, eftermiddagskaffe på terrassen og aftener, hvor solen går ned over stranden.
Med blot 24 værelser, kun for voksne og med halvpension inkluderet i alle ophold er Klithjem et badehotel, hvor tempoet er stille og omgivelserne rolige, så I kan slappe af og nyde hinanden og tiden sammen – uanset, om I rejser som par, venner eller familie.
Klithjem er kun for voksne gæster (+16 år). Det giver en rolig atmosfære, som passer godt til ophold for 2 – hvad enten I er et ægtepar, kærester, venner eller familie, der ønsker ro og nærvær
Siden 1925 har gæster fundet vej til Klithjem. Historien lever i de let knirkende trapper, de små kroge, der gemmer sig både ude og inde, og i den afslappede stemning, som stadig præger badehotellet.
Alle ophold inkluderer morgenmad og tre serveringer hver aften. Det betyder, I kan læne jer tilbage og nyde en pause fra hverdagen.
Badehotellet ligger bag den første klitrække i byen Vejers Strand, kun 350 meter fra Vesterhavet. Her er naturen ikke noget, man kører hen til, den venter lige udenfor døren.