Nytårsophold ved Vesterhavet

Lad årets sidste dage være fyldt med ro, nærvær og forkælelse. På Klithjem Badehotel inviterer vi til et stemningsfuldt nytårsophold tæt på Vesterhavet, hvor god mad, hyggelige traditioner og afslappende stunder danner rammen om overgangen til det nye år.

Fejr årets sidste dage i rolige og stemningsfulde omgivelser

Lad nytårsstressen blive hjemme, og nyd et ophold, hvor alt er tænkt og planlagt for dig. Fra den 30. december til den 2. januar byder vi velkommen til et nytårsophold med god mad, hyggelige traditioner og afslappende stunder tæt på Vesterhavet.

Klithjem Badehotel er et historisk badehotel ved Vejers Strand med blot 24 værelser og en stemning, der indbyder til ro, nærvær og forkælelse. Her kan du nyde overgangen til det nye år i hyggelige omgivelser med fokus på gastronomi, samvær og livsnydelse.

Et nytår uden bekymringer

Fra du ankommer den 30. december, sørger vi for rammerne. Nyd kaffe og kage ved ankomst, velsmagende middage og afslappende dage ved Vestkysten. Mellem måltiderne er der god tid til en tur langs stranden, en oplevelse i området eller blot at sænke tempoet og nyde badehotellets hyggelige atmosfære. 

Nyd årets sidste dage ved Vesterhavet i selskab med dem, du holder mest af. På Klithjem Badehotel er hunde velkomne, så hele familien kan være med til at fejre nytåret sammen.

Alle måltider (udover frokost) under opholdet er inkluderet, så du kan koncentrere dig om at nyde årets sidste og første dage.

Læs mere om hvad der er inkluderet i opholdet her

Klithjem_90 (1).jpg

En festlig nytårsaften

Nytårsaften kan begynde med det traditionsrige nytårsbad i Blåvand. Om aftenen samles vi i loungen til appetizer og Kongens nytårstale, inden vi går til bords til årets store nytårsmiddag.

Menuen består af fire serveringer med drikkevarer ad libitum hele aftenen:

  • Hummerbisque

  • Lokal skinke fra Enghavegård

  • Beef Wellington

  • Kokkens desserttallerken

Efter middagen serveres kaffe og te, og senere på aftenen vil der være mulighed for at tilkøbe drinks, Irish Coffee, Aperol og meget mere.

Når klokken slår tolv, skåler vi det nye år ind med champagne og kransekage i loungen.

Start 2027 på den bedste måde

Årets første dag skal nydes i et roligt tempo. Efter morgenmaden serverer vi vores populære tømmermændsburger med én sodavand inkluderet, og om aftenen byder køkkenet på en lækker 2-retters middag.

Den 2. januar afsluttes opholdet med morgenmad, inden det er tid til at checke ud og tage hjem med gode minder fra en hyggelig nytårsfejring ved Vesterhavet.

Klithjem_Nytårsophold_Champagne.webp

Program for nytårsopholdet

30. december 2026

Kl. 14.00: Ankomst og check-in

Kl. 15.00-16.00: Kaffe og kage

Kl. 17.30-20.00: 3-retters middag

31. december 2026

Kl. 08.00-10.00: Morgenmad

Kl. 11.00: Nytårsbad i Blåvand (frivilligt)

Kl. 17.30: Appetizer i loungen

Kl. 18.00: Kongens nytårstale, herefter: 4-retters nytårsmiddag med øl, vand og vin ad libitum

Kl. 00.00: Champagne og kransekage

Baren lukker ca. kl. 01.00

1. januar 2027

Kl. 08.00-10.00: Morgenmad

Kl. 13.00: Tømmermændsburger inkl. 1 sodavand

Kl. 17.30-20.00: 2-retters middag

2. januar 2027

Kl. 08.00-10.00: Morgenmad

Kl. 11.00: Check-ud og afrejse

Book jeres nytårsophold

Giv jer selv en afslappet og god start på 2027. På Klithjem Badehotel kombinerer vi nemlig nærvær, gastronomi og den særlige stemning ved Vesterhavet i et nytårsophold, hvor I blot skal møde op og nyde oplevelsen.

Inkluderet i opholdet

  • 3 overnatninger

  • 3 x morgenmad

  • Kaffe og hjemmebagt kage ved ankomst

  • 3-retters middag (30/12)

  • Appetizer nytårsaften

  • 4-retters nytårsmenu

  • Fri øl, vin og vand nytårsaften

  • Kaffe, te, champagne og kransekage

  • Tømmermændsburger inkl. sodavand

  • 2-retters middag (1/1)

  • Mulighed for nytårsbad i Blåvand


BEMÆRK: Nytårsopholdet er tre overnatninger med ankomst den 30. december 2026 og afrejse den 2. januar 2027. Alle dage skal bookes samlet.

Klithjem_Badehotel_kaffebakke.webp
Spis frokost i vores restaurant hver dag kl 12.00-14.30 — Se menu