Cykelture i Vejers

Udforsk naturen på 2 hjul

Området omkring Vejers Strand byder på fantastiske muligheder for at opleve naturen fra cykelsadlen. De smukke landskaber med klitter, hede og plantager gør området oplagt til både afslappende cykelture og ture med mere udfordrende ruter.

Mountainbike

For mountainbike-entusiaster findes der flere spændende spor i området. Bordrup Klitplantage, blot en kort køretur fra Vejers, byder på en populær MTB-rute med både tekniske passager og udfordrende stigninger. Ruten er kendt for sit sandede underlag og fyrreskov, hvilket ofte gør sporet tørt og kørebart – selv i vinterperioden.

Der findes flere variationer af ruten, så både let øvede og mere erfarne ryttere kan få en god oplevelse.

klithjem_badehotel_mountainbike_gruppe.webp
klithjem_badehotel_gravel-cykling_klitter.webp

Gravel cykling

Gravel cykling er blevet meget populært blandt cykelentusiaster, og området omkring Vejers, Blåvand og Ho er ideelt til netop denne type cykling. Her kan du kombinere skovstier, grusveje og mindre landeveje og opleve naturen helt tæt på.

En gravelcykel giver mulighed for at bevæge sig frit mellem forskellige typer terræn – fra skovstier til åbne hede landskaber – og giver en helt særlig måde at opleve Vestkysten på.

Landevejscykling

Området er også oplagt til både korte og længere ture på landevejscykel, hvor du kan køre lange ruter gennem den vestjyske natur uden at skulle ud på stærkt trafikerede veje.

En populær rute går fra Vejers mod Ho og Oksbøl, videre til Børsmose Strand og tilbage langs kysten. En anden klassiker fører gennem Vejers, Grærup og Henne Kirkeby til Blåbjerg, hvor en af Vestjyllands længste bakker giver mulighed for en god udfordring på cyklen.

Uanset om du foretrækker rolige naturoplevelser eller mere krævende cykelture, er området omkring Vejers Strand et ideelt udgangspunkt for oplevelser på to hjul.

klithjem_badehotel_mountainbike_solnedgang.webp

Ophold for 2 inkl. morgenmad og 3 serveringer hver aften.
Hyggelig og afslappet atmosfære i rolige omgivelser på den jyske vestkyst.

Klithjem Badehotel åbner 17. juni — Book herKlithjem Badehotel åbner 17. juni — Book her