Værelser

Klithjem Badehotels værelser er enkelt indrettet, men med sin helt egen personlige, hyggelige og romantiske stil.

Badehotellet ligger et stenkast fra Vesterhavet og klitterne ved Vejers Strand i Jylland, hvilket gør, at de fleste værelser har enten udsigt ud over klitterne og/eller sommmerhusområdet. Enkelte værelser er med havblik til Vesterhavet.

De fleste af værelserne er uden TV, radio, minibar, da vi tilstræber, at gæsterne for en stund dykker ned i en anden tidslomme, hvor roen, nærværet og fordybelsen er i højsædet.

Derfor er Klithjem Badehotel ikke udpræget børnevenlig. Børn er selvfølgelig velkomne - og derfor har vi også lavet flere værelser om til "Familierum" med bl.a. TV. Vi ser dog gerne, at forældrene sørger for, at den ro og idyl, som vi alle er så glade for, ikke bliver forstyrret af løb og støjende adfærd indendøre.

Værelserne er ikke handicapvenlige, da Klithjem Badehotel er bygget om af flere omgange med mange niveauforskelle til følge.

Da Klithjem Badehotel er af ældre dato (fra år 1925) må det påregnes, at huset kan være noget lydt.

Trådløs internet forefindes i vore opholdsstuer og på de fleste af vore værelser.

Indtjekning kl. 15:00 Afrejse kl. 11.00

  • da
  • de
  • en


Programmeret og hosted af nordicweb